torsdag, juni 28, 2007

Nyttig blaserthed

Jeg læste engang om en sociolog, der mente, at folk blev blaserte af at bo i en storby. De var simpelthen nødt til at lukke af for mange af alle de indtryk, de blev bombarderet med hele tiden: Neonreklamer, tiggere, sælgere, folk i anderledes tøj, diverse optrin, larm, råben. Sociologen mente, at det var en slags naturlig tilpasning til det unaturlige (byen). Man ville blive skør i hovedet, hvis man tog alle de mange indtryk ind hele tiden.

Kom til at tænke på det, fordi der her i Huset godt kan være en ret livlig aktivitet og alle mulige informationer og indtryk, der flyver rundt hele tiden. Vi er trods alt lige knap tredive mennesker...

I går ude i vores fælleskøkken var der således en del bolde i luften. Ikke at det adskiller sig væsentlig fra ellers. Jeg så det bare pludselig som en udenforstående må se det.

Der er en tre-fire stykker, som netop er blevet studenter og helt ustyrlige bener rundt fra den ene fest til den anden for at nyde huen. De er lige suset indenom for at sige hej mellem to fester...
En anden ævler løs om sit BA-projekt, som han stresser over at skulle aflevere lige straks (og har arbejdet på et halvt år)
Et kærestepar diskuterer over aftensmaden, hvor meget vin der mon skal indkøbes til fejringen af hendes 25-års fødselsdag i næste måned
Min græske nabo har slæbt computeren med ud i køkkenet og snakker endog temmeligt højt - på engelsk - med en medstuderende via Skype
Samtidig sidder vores kajakker og ser sportsnyheder på fjerneren (med lyd på)
Midt i det hele står jeg så selv og bager og ønsker en anden beboer, der har været så uheldig at blive influenza-syg, god bedring.

Læg dertil at der konstant er mobiler, der ringer, og folk der kommer på besøg...

Lommen - nyttig blaserthed...

2 Comments:

Anonymous Anonym sagde...

Wow... 30 mennesker. Det var ikke så lidt.

Har selv i tidens morgen boet på kollegie. Well vi var vel også ca. 30 om et "lille" køkken... og det var før mobilens tid. Der var altid "larm" selvom det ikke blev betragtet sådan, det var jo naturligt og vi skulle jo alle være der. Men tror ikke jeg kunne leve med det i dag. Eller måske det bare kræver ny tilvænning og accept. God weekend.

29 juni, 2007 10:42  
Blogger Lommen sagde...

@Annette:
Nu har vi så faktisk to køkkener, så helt så galt er det ikke... :-)
Men du har ret, det kræver tilvænning - og har man én gang "afvænnet sig", så tror jeg aldrig, man finder tilbage. Om nogle måneder flytter jeg i egen lejlighed, hvis alt går vel, men så har jeg altså osse boet sammen med andre i cirka ti år. Og jeg må indrømme, hvor dejligt "fælleslivet" end har været, så glæder jeg mig meget. :-)
Osse god weekend til dig!

29 juni, 2007 13:25  

Send en kommentar

<< Home