*Henført suk*

Det er meget enkelt:

Det blev en fantastisk weekend! Den blev, præcis som jeg ville ha' den - faktisk blev den bedre endnu. Masser af sol, masser af latter, små gyldne glimt af lykke, som så helt anderledes ud, end jeg nogensinde har set dem før og en masse nærhed. Fredag aften fandt jeg slukknappen på min analysegenerator, trykkede den helt i bund og var pludselig bare. Og først nu er den ved at starte op igen Og jeg agter først at starte den op igen i morgen tidlig.

Og egentlig... egentlig skal jeg vel lige lade det hele synke ind, genkalde mig, nyde, drømme. Glædes helt overstrømmende over, at suget i maven og roen og freden sådan kan følges ad. Egentlig skal jeg nok ikke begynde at skrive tusind ord på bloggen. Ikke endnu.

Så i stedet lader jeg nu gruset knase under fødderne og snupper lige et solnedgangsvue over søen om lidt. Og så må jeg hjem og kompensere for noget af alt det studiearbejde, jeg nu ikke har fået ordnet de sidste par dage. Jeg er bagud med studierne. Men i tilværelsen er jeg med. Helt med.

Mere om lidt.

Lommen - sådan!