fredag, marts 09, 2007

Miraklet er sket!

Ja, for hvor tit sker det lige, at man - som pige - vader ind i en tøjbutik for at finde sig tre forskellige buksemodeller, der alle sidder perfekt???

Well, det var jeg, den bredrøvede indehaver af denne blog, faktisk ude for i dag. Hvilken lykke! Og så var jeg endda gået en størrelse ned i bukser uden at ha' gjort noget som helst for det. Jaja, jeg véd det, det kan ha' været "store størrelser", men man har jo lov at ha' sine illusioner, når det er fredag, ikke?

Kan godt røbe så meget, at jeg - modsat hvad man ellers altid hører fra andre kvindfolk - HADER shopping. Intet mindre. Det er stressende, for varmt (med overtøj på indendørs her om vinteren), ekspeditrusserne er normalt dødirriterende og ikke til at slå et smil af, og man kan med garanti ikke få de ting, man havde sat næsen op efter.

Jeg udsætter derfor altid shopping virkelig længe. Som i "tager først af sted, når der er huller i ALT mit tøj".
Mit hår elsker jeg at gøre noget ud af, makeuppen sidder altid ulasteligt, parfumen er den sidste nye, benene altid shavede. Men mit tøj... Det skal bare være der, sidde pænt, virke. Det samme med sko. Allerhelst sku' tøj og sko osse ku' lave kaffe og i det hele taget passe sig selv!

Det er dejligt med nyt tøj, når det er købt, men selve "shopping-oplevelsen"... Jeg fatter INTET, absolut intet, af folk, der hygger sig under shopping og ligefrem drikker kaffe imens. Det er jo oprørende at blande så basalt uforenelige ting som kaffehygge og... uuumrrrf... shopping! *Spytter ordet ud*

Så jeg blev meget forbavset, da jeg opdagede, at jeg i dag havde lyst at købe meget mere tøj, end jeg havde råd til!! Ja, det lyder sikkert syret i manges ører, men sådan har jeg det normalt aldrig. Nyt tøj er et praktisk behov, ikke en lyst.

Nu er jeg så efter fire timers koncentreret mareridt, hjemkommet med:
Ét par lækre sko
To par jeans (grænsen måtte jo gå et sted)
Ét stk nederdel
Ét stk vildt sej jakke (som er totalt pang og matcher håret :-))
To kvali-t-shirts.

Må da siges at være effektivt - eller hva'?

Lommen - nu shopper jeg så sikkert osse tidligst til efteråret...

4 Comments:

Blogger Lizelotte sagde...

Ha - jeg har lige haft en lignende oplevelse! Jeg har tit lidt svært ved at få bukser som både passer til min røv (som er flad og bred på en gang :-) og mine ben (som er lidt for lange til std. længde).

Men på en tur rundt i byen fandt jeg et par toplækre Street One jeans til 200 kr og et par sorte bukser af ukendt mærke til 250 ... som bare passede... vildt nedsat begge to.... se DET er guf for en jydetøs som mig... :-)

10 marts, 2007 12:44  
Blogger Lommen sagde...

@Lizelotte:
Sådan noget er da guf for enhver, uanset hvor i landet man så er fra...! :-) Tillykke med indkøbet!

Uuuh, skal i øvrigt selv ha' min seje nye pang-orange figursyede jakke på i aften. Glæder mig faktisk, selv om det måske lyder lidt fjollet... :-)

10 marts, 2007 13:36  
Anonymous Anonym sagde...

Du bli'r da for lækker-lækker-lækker, Pernille!

10 marts, 2007 20:29  
Blogger Lommen sagde...

@Lizelotte:
Dick og Gay?? Må MIN blog??! Altså, ærligt talt, fru Livsnyder...! Tsk! ;-) Men jo, selvfølgelig blev jeg lækker - og indkasserede faktisk en ordentligt stak komplimenter *stoltheds-ikon*

12 marts, 2007 00:50  

Send en kommentar

<< Home