Just like Heaven...
Hvis man endelig skal ha' billeder til musik, så er det allerbedste da nogle, som absolut intet har at gøre med indholdet af teksten eller viser de mennesker, der fremfører sangen. Har personligt oplevet, at ellers dejlige sanges magi gik fuldstændigt af dem, efter at jeg havde oplevet en musikvideo med totalt tåbelige og/eller grimme billeder. Det var umuligt at digte et nyt, personligt drømmebillede til sangen bagefter.
Så musikvideoer med alt andet end pågældende band/solist, tak!
Sådan en video fandt jeg lige før på YouTube, da jeg ledte efter Katie Meluas version af sangen Just like Heaven, som mig bekendt oprindeligt er skrevet af The Cure. Jeg kan faktisk bedst lide Cures version, men hver ting til sin tid. Og denne nattestund er mest til stille, eftertænksom musik og ikke Cures 80'er-fjollede gang-i-den univers.
Jeg er ikke helt sikker på, hvad den her sang handler om. Jeg er ikke sikker på, hvorfor den gør noget særligt ved mig, hver gang jeg hører den. Men jeg véd, hvem den er til og hvorfor, og det ved han osse selv, modtageren, som måske-måske ikke læser dette.
Lommen - engang imellem kryptisk på bloggen
2 Comments:
Bare lige sige god weekend til dig Pernille. Du har jo gode planer for denne. Den nye nederdel bliver vel så luftet.
@Kontorchefen:
Jamen tak i lige måde, du! :-) Jep, der skal luft under nederdelen i aften! :-) Skønt at ha' noget at se frem til, mens jeg nu sidder og læser om symbolsk magt (Bourdieu, den gamle knag). Men vinduet er åbent, og himlen er blå. Det ska' nok bli' en fin dag! Håber, det samme for dig!
Send en kommentar
<< Home