onsdag, marts 14, 2007

Hvad er kvindelighed?

Livsnyderen skrev i går et glimrende indlæg om det her med at føle sig som en "rigtig kvinde".

Som jeg forstod Lizelotte, kunne hun slet ikke relatere til den dér med, at man som hunkønsvæsen somme tider skulle føle sin kvindelighed ekstra meget. Hverken i situationer, som vi er blevet socialiserede til at finde særligt "kvindede" (wellness-dage, tøse-shoppe-ture osv.) eller andre situationer for dén sags skyld.
Kvinde var ifølge Livsnyderen noget, hun var/er hele tiden - og deraf følger, at kvindelighed ikke er noget, der føles kraftigere i visse situationer end i andre.

Jeg oplever det slet ikke på samme måde som Lizelotte. Men måske er det i virkeligheden bare en strid om ord...? Måske diskuterer vi i virkeligheden, hvad kvindelighed er for noget, og hvad vi skal kalde den?

Først sku' jeg måske lige opridse, hvad jeg i hvert fald ikke mener, at kvindelighed er eller afhænger af:

Jeg er enig med Lizelotte så langt, at de dér "tillærte stammeritualer" som shopping og lignende tøsefnidrede ting ikke får mig til at føle mig det mindste mere kvindelig. Faktisk nærmest tværtimod.

Jeg minder vist lidt om Livsnyderen typemæssigt. :-) I hvert fald ser jeg ikke serier med mine veninder, jeg har aldrig været til en wellness-dag (fy for et ord, for resten!), og jeg køber først sko, når der er hul i de gamle. Jeg synes, tekniske gadgets er vildt spændende, jeg har aldrig ejet en barbiedukke og skifter selv pakningen i min vandhane, hvis den er røget.

Omvendt er der osse masser af de tillærte feminine karakteristika ved mig: Jeg kan fx drøfte følelser i timevis og godt lide at pynte mig og bruge makeup og parfume. Men jeg kan altså sagtens ha' lagt den flotteste krigsmaling og ta' den vovede udskæring på uden af den grund at føle mig det mindste mere kvindelig.
Tilsvarende kan jeg sidde i morgenhår og en gammel, udtrådt t-shirt helt for mig selv og føle mig dejligt kvindelig og uimodståelig. :-)

Noget tyder altså på, at kvindelighed kommer indefra. For mig hænger kvindelighed og éns egen fornemmelse for sin seksualitet meget tæt sammen...

Der er heldigvis dage, hvor jeg føler mig rigtigt sexet. Hvor mine skridt bliver lidt ekstra vuggende, uden at jeg egentlig tænker over det, og hvor jeg har meget lettere til smil og "smut" med øjnene. Og hvor jeg føler mig meget, meget mere sanselig end ellers. Ud fra hvad jeg ved om Livsnyderen, må osse hun kende den slags dage... :-) Og måske er det bare det, hun så foretrækker at kalde dage, hvor hun er "meget menneske"?

Men det er altså dét, begrebet 'kvindelighed' indebærer for mig: At jeg føler mig tiltrækkende og knejser glad og lidt stolt over at være mig - inkl. liderlighed, anden kropslighed og så alt det dérsens indsigt og humor osv.. De dage hvor krop og ånd går op i en højere enhed, ku' man sige, og man mest mærker alt det gode, alt det man holder af ved sig selv i stedet for det, man måske er mindre stolt af.

Det er ikke til at sige, hvad der gør, at jeg en bestemt dag føler sådan, men der er så afgjort forskel på, hvor meget jeg føler min seksualitet - min egen fornemmelse af min evne til at tiltrække mænd og ikke mindst blive tiltrukket.

På sådanne dage er det ikke nok for mig at sige, at "jeg føler mig meget som menneske". Selvfølgelig er jeg kvinde hele tiden. Men det her handler om at mærke mit køn, min seksualitet. Være mig kvindeligheden bevidst, være stolt af den, kunne spille på den. Og jo, jf. den udtrådte t-shirt kan det udmærket finde sted, selv om jeg fx bare ligger og reparerer computeren og ikke ser andre mennesker en hel dag (om end jeg på sådan en dag ofte vil tilskyndes til at gå ud og - åbent - møde verden).

Min følelse af kvindelighed behøver altså på ingen måde skydes i gang af en mands tilstedeværelse. På en "mindre kvindelig" dag kan en mand tilsvarende være nok så lækker og charmerende, men det har bare ingen indvirkning. Dét kender mange andre end jeg nok til...

Jeg finder det ligesom Lizelotte ret tåbeligt at snakke om begreber som 'rigtige mænd' eller 'rigtige kvinder', al den stund at det jo indikerer, at der osse findes "forkerte" af slagsen. Men kun at snakke om 'mennesker'... Dét bliver sgu alligevel en anelse for fladt, synes jeg.

Lommen - for shoppingfri kvindelighed...

5 Comments:

Blogger Eva sagde...

Sjovt som man kan opfatte kvindelighed forskelligt!Kvindelighedsfølelsen er for mig ikke specielt knyttet til sexethed. Jeg føler mig f.eks meget kvindelig, når jeg styger nyvaskede gardiner, køber forårsblomster, bager brød, stopper strømper og den slags "husmoragtige" ting. Nok fordi det minder mig om min mor, som er meget kvindelig på godt og ondt. Pikant undertøj og den slags "feminint" udstyr, får mig ofte til snarere at føle mig som - en mandlig transvestit :-)

15 marts, 2007 00:15  
Blogger Lizelotte sagde...

Jamen jeg kan da også have nogle dage hvor jeg føler mig ekstremt "legesyg" og sexet ... men jeg forbinder det bare ikke nødvendigvis med kvindelighed?

Husmoragtige ting får mig ikke til at føle min kvindelig. Nogle gange føler jeg kedsomhed ved dem, og andre gange er det en tilfredsstillelse at det er gjort.

Måske er det en strid om ord? Jeg har bare aldrig tænkt over det som kvindelighed.

15 marts, 2007 07:59  
Blogger Pernille sagde...

@Eva:
OKAY!? Dét var da godt nok en helt ny og for mig ganske uventet vinkel på emnet! :-)
Selv kan jeg godt lide mange af de dér klassiske huslige sysler, men mere feminin... nej, dét føler jeg mig bestemt ikke pga dem! Tilsvarende bliver en mand i mine øjne heller ikke mindre maskulin af at svinge en gulvklud, lave mad eller sy en knap i sin skjorte. Snarere tværtimod... !-)
Mht undertøjet: Nøøøj, jeg ELSKER frækt undertøj - og går helt sikkert ikke bare i undertøj med blonder for en evt. kærestes skyld, men simpelthen fordi det får mig til at føle mig kvindelig og sexet sådan "privat inde under tøjet". :-) Det var da vildt, at du føler dig så fremmed over for det. Men okay, sådan har jeg det egentlig lidt med dét at gå i kjole, altså ikke nederdel, men kjole. Har vel båret kjole en håndfuld gang i mit liv og føler mig virkelig som Bambi på isen, totalt fremmed for mig selv, i sådan en sag! :-S

16 marts, 2007 02:20  
Blogger Pernille sagde...

@Lizelotte:
Ja, jeg tænkte jo nok, du kendte de dage... :-)
Og jeg opfatter altså den følelse som "kvindelighed". Jeg tror, du har ret i, at "striden" er om ord. Men hvad vil du så egentlig kalde følelsen? *Nysgerrig*

16 marts, 2007 02:22  
Blogger Eva sagde...

Det er samfundets skyld! Og min mors! Altså mit fremmedgjorte forhold til feminint undertøj. For i min barndom i 70'erne var (undertøjs)moden unisex. Min mor syntes desuden, at jeg sagtens kunne arve det meste af mit tøj fra min ældre søskend. Altså min storebror. Jeg undrede mig ikke engang over, hvorfor der var gylp i nogle af mine underbukser, da jeg var lille :-)
Måske ser jeg lyset på et tidspunkt, men indtil videre, synes jeg, at jeg leger "klæd ud", når jeg trækker i det frække undertøj, og det sker alt for sjældent (ifølge kæresten).

16 marts, 2007 11:57  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home