Af hjertet tak...

... som vor dronning ville sige.

Jeg har lyst til at fortælle både venner fra "den virkelige verden", som læser med her, og så selvfølgelig jer i Blogland, hvor fantastiske I har været i den sidste uges tid eller to, hvor livet har været lidt svært for mig, og en tung beslutning skulle træffes, samtidig med at det forventedes, at en dagligdag sku' gå videre imens.

Alle de mails, alle de hilsner og sms'er, alle de telefonopkald og lange msn-samtaler...

Jamen, jeg er overvældet! Al den respekt, varme, hjælpsomhed, støtte og forståelse, I har udvist. Det bør kunne gøre enhver helt blød indvendig. Jeg er i hvert fald meget rørt og taknemmelig. I ved selv, hvem I er.

Jeg plejer helt i tråd med sandheden at sige, at "uden mine venner var jeg intet", og det er bestemt ikke blevet mindre sandt.

Tak!