Gamle dage

I eftermiddags kom jeg til at tænke på et rigtig dejligt og varmt indlæg hos Mie. (Ja, jeg kan altså ikke lige se, hvordan jeg linker til specifikke poster hos dig, Mie!), så her er noget så gammeldags som en henvisning: Indlæg af 22. februar med titlen "Thumbs up!"

Sagen var, at osse jeg i dag fik øje på en af de dér herlige små episoder mellem ægtefolk gennem mange år.
Jeg sidder og venter på bussen, og dér kommer et kært (jamen, sådan så de altså ud!) ældre ægtepar trissende med det dér typiske "vi har været sammen i halvtreds år og er holdt op med at ville lave om på hinanden"-kærlige miner trissende. Da de når busstoppestedet, rejser jeg mig, så i det mindste én af dem kan komme til at sidde ned. Følgende replikskifte udspiller sig:

Manden (til sin kone): "Vil du ikke sidde ned?"
Konen (nølende): "Mja... Nej, det...".
Manden (belevent): "Sæt dig nu bare. Det ku' da lige passe, at manden satte sig og lod kvinden stå op."
Konen (nu forlegent smilende): "Jamen, dét var jo i gamle dage."
Manden (med et skævt smil): "Jamen, vi to er jo osse fra gamle dage."
Jeg (med et smil til konen): "Somme tider må det altså godt være lidt gamle dage igen..."
Manden (nikker indforstået til mig): "Ja, somme tider må det nemlig gerne være lidt gamle dage igen."
Herefter satte konen sig ned med et lettet smil om munden.

Jeg vil være gammel og ægteskabelig. Nu!!

Lommen - nu med forkærlighed for gammeldags kønsroller og galanteri