PØP!

Da den tidligere formand for Dansk Sprognævn, professor Erik Hansen, for få år siden fratrådte sit professorat i dansk sprog, holdt han en underholdende og meget velbesøgt forelæsning, som vidnede om, hvor mange spørgsmål man hurtigt som "sprogmenneske" kan komme til at spekulere sig gul og grøn over uden at kunne finde frem til tilfredsstillende forklaringer eller svar. Som eksempel gav han sine elever i Dansk som Fremmedsprog, der ikke forstod det danske sprogs skelnen imellem, hvornår noget stod, sad eller lå. Som Hansen påpegede, så forekommer det umiddelbart enkelt, hvornår det hedder hvad. Nogen, der er enten to- eller firbenet står vel. Javel, ja. Men som Hansen tilføjede: Overvej så lige følgende sætning: Der står en gråspurv ude i træet.
... PØP! sagde fuglen...
Lige præcis - på trods af sine to fine ben, sidder fuglen altid i træet.

Endnu værre blev det, da Erik Hansens kone en dag kom ind til ham i hans arbejdsværelse, og ytrede følgende:
"Hvis du har lyst, Erik, står der en pandekage til dig ude på køkkenbordet."
Anatomisk (!) meget interessante pandekager...

Og man kunne blive ved: Hvorfor står tallerkener og glas fx på middagsbordet, mens bestikket ligger?

På de fleste andre sprog bruges bare 'er' om alting. Endnu en grund til at have ondt af udlændinge i Danmark...