Ualmindeligt dejlig dag på en helt almindelig dag

Advarsel til sarte sjæle: Hvis du ikke kan holde til for store doser idyl, så bør du nok droppe læsning af dette indlæg...

Om morgenen havde der efter en skøn dyb søvn været lang morgenmad med friskbagt franskbrød og den bedste espresso (han ved, hvad der er godt her i livet! :-)) i kaffeglassene.

Bagefter kørte vi til havet. Han ville vise mig en idyllisk lilleput-by ved kysten, som lovede alt, hvad han holdt. Der blev gået hånd i hånd i vandkanten, og jeg nød, at mit nye delvis violette/aubergine-farvede hår blev blæst godt igennem. Jeg kan slet ikke komme mig over, hvor rigtigt det føltes - lige fra blæsten i håret til hans store hånd om min.

Og med bølgeskvulp som baggrund blev der udvekslet barndomsminder om indsamling af strandsten (dem med hul i, kaldte han "køer"), og tankerne og ordene fik lov at flagre dansende associerende rundt imellem os - præcis som jeg elsker det. Præcis som det altid sker for mig, når selskabet inspirerer mig allermest, og jeg slapper helt af...

Efter turen ved havet, caféfrokost i solen.
Vi løb på et par af hans veninder, der uafhængigt af hinanden var i kvarteret. Blev lidt nervøs, som kvinder nu så tåbeligt usikkert gør, når de tror, de skal vejes og - selvsagt... - findes for lette. Men jeg følte mig okay taget imod og sad bare og nød helt ned i storetæerne, at jeg ku' se på ham, hvor glad - og stolt *gulp* - han var.

Masser af holden i hånd og højlydte latteranfald dagen igennem. I hans selskab kan jeg være lige så tåbelig, barnlig, følsom, nørdet-reflekteret, kvindelig som jeg vil, og vide, at han elsker mig for det. Måske er det dét, de kalder at være sig selv?

Sen aftensmad og en god flaske vin. Holden i hånd og nussen. Og inden sengetid ordvekslingen:

Han (for tiende gang den dag): "Jeg er vild med dit nye hår!"
Jeg (smilende): "Tak - tænk hvis nu jeg er totalt gråhåret indenunder. Kan efterhånden ikke længere huske min egen hårfarve."
Han: "Jeg er sikker på, du osse er dejlig med gråt hår. Jeg vil osse gerne se dig, når du er blevet gammel og gråhåret. Det har jeg faktisk tænkt."

Lommen - den slags dage kan jeg heldigvis tage frem af skuffen og kigge på igen og igen...