torsdag, maj 03, 2007

Ualmindeligt dejlig dag på en helt almindelig dag

Advarsel til sarte sjæle: Hvis du ikke kan holde til for store doser idyl, så bør du nok droppe læsning af dette indlæg...

Om morgenen havde der efter en skøn dyb søvn været lang morgenmad med friskbagt franskbrød og den bedste espresso (han ved, hvad der er godt her i livet! :-)) i kaffeglassene.

Bagefter kørte vi til havet. Han ville vise mig en idyllisk lilleput-by ved kysten, som lovede alt, hvad han holdt. Der blev gået hånd i hånd i vandkanten, og jeg nød, at mit nye delvis violette/aubergine-farvede hår blev blæst godt igennem. Jeg kan slet ikke komme mig over, hvor rigtigt det føltes - lige fra blæsten i håret til hans store hånd om min.

Og med bølgeskvulp som baggrund blev der udvekslet barndomsminder om indsamling af strandsten (dem med hul i, kaldte han "køer"), og tankerne og ordene fik lov at flagre dansende associerende rundt imellem os - præcis som jeg elsker det. Præcis som det altid sker for mig, når selskabet inspirerer mig allermest, og jeg slapper helt af...

Efter turen ved havet, caféfrokost i solen.
Vi løb på et par af hans veninder, der uafhængigt af hinanden var i kvarteret. Blev lidt nervøs, som kvinder nu så tåbeligt usikkert gør, når de tror, de skal vejes og - selvsagt... - findes for lette. Men jeg følte mig okay taget imod og sad bare og nød helt ned i storetæerne, at jeg ku' se på ham, hvor glad - og stolt *gulp* - han var.

Masser af holden i hånd og højlydte latteranfald dagen igennem. I hans selskab kan jeg være lige så tåbelig, barnlig, følsom, nørdet-reflekteret, kvindelig som jeg vil, og vide, at han elsker mig for det. Måske er det dét, de kalder at være sig selv?

Sen aftensmad og en god flaske vin. Holden i hånd og nussen. Og inden sengetid ordvekslingen:

Han (for tiende gang den dag): "Jeg er vild med dit nye hår!"
Jeg (smilende): "Tak - tænk hvis nu jeg er totalt gråhåret indenunder. Kan efterhånden ikke længere huske min egen hårfarve."
Han: "Jeg er sikker på, du osse er dejlig med gråt hår. Jeg vil osse gerne se dig, når du er blevet gammel og gråhåret. Det har jeg faktisk tænkt."

Lommen - den slags dage kan jeg heldigvis tage frem af skuffen og kigge på igen og igen...

9 Comments:

Anonymous Alice M sagde...

Nååååårrrrhhhhh....

03 maj, 2007 13:13  
Anonymous Pernille sagde...

Kender også en, der kalder de der sten for køer.

Spørg ham kæresten om ikke han kender denne her :-)

Poul har en hulleko....
..så finder han en - nu har han to...
Han tøjrer dem i grøften derhenne...

03 maj, 2007 13:31  
Anonymous beo sagde...

Hvor er det bare...jamen, altså :-)

03 maj, 2007 13:51  
Blogger Lizelotte sagde...

Uhmmmmmm dejligt!!!

Jeg kalder dem også for hulkøer .. så deeet....

03 maj, 2007 15:58  
Anonymous toke sagde...

Åååårrhh. Jeg bliver jo helt glad når jeg læser det her. Hvor er det fedt! Knus!

03 maj, 2007 17:23  
Blogger miss mikkelsen sagde...

det smil, der ligger og overskygger hele dit indlæg er meget meget smittende ;-)

03 maj, 2007 17:56  
Blogger Pernille sagde...

@Alle:
Hvor er det dejligt med de glade kommentarer til et glad indlæg...! Skønt, at der er så mange mennesker med overskud til at deltage så positivt! Det gør mig bare i endnu bedre humør! :-)

@Alice M:
Very well put! :-)

@Pernille:
Har skam spurgt ham - for jeg syntes, det lød enormt sødt, dit vers. :-) Men nej, dér måtte kæresten melde hus forbi. Og hans mor har ellers været dagplejemor...!

@Beo:
Ja, det er! Helt bestemt! :-D Mageløst...

@Livsnyder:
Hehe - hvis det fortsætter sådan her, må jeg vist låne dit alias snart... !-)
Mht. hulkøerne, føler jeg mig lidt bagud ift både kæresten, Pernille og nu dig: Jeg kendte som barn kun til "muhkøer", og sten var bare sten. Ak ja. :-)

@Toke:
Skønt at kunne sprede glæde! :-) Jeg tror, at jeg ofte nok har spredt det modsatte - osse på bloggen...

Miss Mikkelsen:
Herligt! Jeg er nu osse allerede flere gange blevet ret oplivet af at læse hos dig! :-)

03 maj, 2007 19:43  
Anonymous toke sagde...

@Pernille: Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen, denne gang i mere offentlighed. Det eneste du spreder er smil på mine læber, i hvert fald når vi mødes.

Alt det andet er midlertidigt, noget der bør snakkes om javist, men i længden ikke det der tæller.

04 maj, 2007 01:56  
Blogger miss mikkelsen sagde...

*rødmer og slår blikket ned*


tak pernille... det var pænt sagt!!

04 maj, 2007 08:50  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home