Nu er der jo ingen decideret grund...

... til at blive fuldstændigt kulret og overgearet, bare fordi der viser sig en smule krokusser og lignende designeragtige naturfænomener på den her forpulede breddegrad.

Altså faktisk... Hvad syv sytten skulle jeg falde i svime over, bare fordi jeg er hjemvendt fra Island efter forførelsesakt med knap 30-årig nordbo, som tog mig med storm og gav mig noget nær det bedste sex, jeg har været udsat for til dato? Sku' jeg gå i selvsving, blot fordi det lader til, at fyren faktisk forstår en hel del af, hvordan jeg er indrettet?? Sku' jeg, Lommen herself, virkelig smelte, bare fordi fyren faktisk lader til at have såkaldt reelle hensigter (hvad dét så end dækker over), opfører sig enormt galant (både før, under og efter gigantisk absintbrandert OG sex), skriver en rigtig sød afskedsnote, som slutter med "på gensyn", og tilmed dagen efter sender mig en sms fra København, hvor han faktisk bor og læser til daglig:

"Hej Søde. Sidder lige og drikker en københavnsk kop kaffe. Du sku' ha' været her. Den er alt for stor til én..."

Hm... Fyren har altså åbenbart osse et (altid savnet) talent for at finde en café i København, hvor selv jeg ville kunne vågne af én kop kaffe. Thumbs up!

Jamen, op og af sted med dig, Lomme!

Der er bare liiige det, at der kun er én mand i mit hjerte, og han er ikke islænding, han er i hvert fald slet ikke lidt ældre end mig (snarere meget yngre) og han er slet ikke så nem at tyde... Suk. Dét får sgu lige en blogpost for sig selv.