Et skridt frem og to tilbage

Så har Ungersvenden og jeg haft den rituelle "vi skal lige føle hinanden på tænderne, og der skal lige markeres terræn, for vi er jo selvfølgelig overhovedet ikke interesserede i modparten på dén måde"-snak over msn. Iiiih, hvor vi dog pakkede alle spørgsmålene om "er der nogen, du er varm på?", "ses I stadig?" og "er I kærester eller bare venner?" grundigt ind. Men jeg tror - gentager: tror - nu nok, det er det, der foregår. Og iiiih, hvor var vi afslappede og venskabelige og besteeemt ikke jaloux eller oppe på dupperne nogle af parterne. Ahem...

Nu var vi jo osse så bløde og åbne i går, så nu må distancen da lige hives frem igen.... *skævt smil*

Naturligvis sidder en del af mig nu og tænker, at "åh nej, så var det hele bare venskabeligt i går og blah, blah, blah". (I kender det vel??) Men nu var der jo altså noget med, at han igen her til aften erklærede, at han sku' læse (og så alligevel sad og msn'ede med mig i to stive klokketimer - og der blev hurtigt meget kort tid imellem hans replikker...) I øvrigt gik han lige liiidt videre, end han plejede i sin flirt - pludselig var sex direkte inde over i et par små, såkaldt "uskyldige" kommentarer. Tonen blev lige en tand mere lummer.

Jeg vælger at tage det som et godt tegn. Jeg vælger at tænke, at spil er spil - og at mene, at det er det, at spillet finder sted og ikke så meget den enkelte replik, der betyder noget.

Og så ikke flere blogposter om forelskelse lige nu. Som i "de næste par dage"... :-) Tilgiv mig, min blog er p.t. et åndehul for mig. Mit liv i øvrigt er ikke så spændende - jeg programmerer (meget), spiser (lidt...), drikker (for meget) kaffe, sover (næsten ikke, pga stress) og forbereder min første forelæsning på engelsk.

Lommen - over and out.