lørdag, marts 24, 2007

Den gamle spillemand

Kan I huske den her?
Det er vist nok en svensk folkevise. Jeg hørte den som barn på kassettebånd. Det var Bjarne Jes Hansen, der sang, og den sørgelige beretning prentede sig dybt ind i mit barnesind. I aftes sang veninden og jeg den i vilden sky på cykelturen gennem byen i ren glæde over endelig at ha' fundet én anden, der osse kendte denne sang. En lidt mystisk blanding af tragik og munterhed, kan man sige.

Den gamle spillemand

I de store skove nær ved Siljansøen
Bor en gammel spillemand, han venter kun på døden
Huset som han bor i byggede han selv
Af træer som han fældede langs den blanke elv

I tresindstyve år gik han rundt fra by til by
Og spilled´ på sin violin for mad og nattely
Han laved´ ikke andet i alle disse år
Han spillede med glæde for en snapsetår

De sidste fire år har ingen set ham mer´
Men folk på egnen ved dog hvor den gamle er:
"Han er blevet tosset", si´r de hvis man spø´r
"Gå ikke op til spillemanden han har låst sin dør"

Han sidder nu og spiller og snakker for sig selv
Han er blevet tosset, han spiller sig ihjel
Om natten kan det ske, han ta´r sin båd og sejler
Frem på Siljansøens vand, der spiller han for dem

Han husker fra sin ungdomstid hvor han kom vidt omkring
Til bryllupper og fester og mange skønne ting
Han er blevet tosset han spiller sig ihjel
Farvel, du gamle spillemand og tak for alt, farvel.

Ja han er blevet tosset han spiller sig ihjel
Farvel, du gamle spillemand og tak for alt, farvel.

Lommen - nostalgi sat i musik

6 Comments:

Anonymous Fru Green sagde...

Den kender jeg også. Vi lærte den af vores musiklære i folkeskolen.

"Farvel du gamle spillemand og tak for alt farvel".

Jeg tror faktisk at jeg sætter mere pris på teksten i dag end den gang.

24 marts, 2007 19:48  
Blogger stinekp sagde...

Jeg får stadig tører i øjnene, når jeg læser teksten, og hører den melankolske melodi for mit indre øre. Det er bare så sørgeligt at han er så alene...

25 marts, 2007 13:50  
Blogger Maria sagde...

Jeg kender den også. Tak for teksten, som fik mig til at synge den :-)

25 marts, 2007 19:05  
Blogger Lizelotte sagde...

Kan du ikke lige ringe og synge den - jeg er ved at blive vanvittig, for jeg kan huske teksten soleklart, men melodien??? Den er VÆK...

26 marts, 2007 20:37  
Anonymous Anonym sagde...

Synger den for børnene som godnatsang. Min søn på 4 elsker den

14 juli, 2014 22:40  
Anonymous Anonym sagde...

Denne sang er lige nu, min døende mors yndlings sang.

20 august, 2015 12:03  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home